Profil

Eva Guldmann er ph.d. i cirkulær forretningsudvikling med indgående erfaring i at facilitere udviklingen af cirkulære løsninger i små, mellemstore og store virksomheder.

Uddannet civilingeniør inden for Planlægning og Ledelse med mere end 15 års erfaring fra industrien og undervisningssektoren.

Eva arbejdede i sin ph.d. tæt sammen med en række danske virksomheder om den praktiske udvikling af nye cirkulære produkter, services og forretningsmodeller, der tog afsæt i den enkelte virksomheds unikke markedsmæssige og interne situation. Hun har derfor stor erfaring med udviklingen af cirkulære løsninger i praksis.

Har desuden bred indsigt i virksomhedsdrift fra job som intern konsulent hos bl.a. LEGO og Bang & Olufsen, hvor hun har arbejdet med produktudvikling, produktion, indkøb, salg og markedsføring.

Særlige kompetencer

  • Eva har drevet cirkulær forretningsudvikling i en række virksomheder i perioden 2014-2018, herunder Schilder and Brown, KnowledgeCotton Apparel, AMOV, Gabriel, Kuvatek, Grundfos og Danfoss. Og har været involveret i, eller har indgående kendskab til, tilsvarende forløb hos Siemens Gamesa Renewable Energy, Affaldsselskabet Vendsyssel Vest, Højer Møbler, Mogens Hansen Møbler og Better World Fashion

  • Hun har overblik over de mange muligheder, der er for at lave cirkulære løsninger, som er tilpasset den enkelte virksomhed, og har konkret udarbejdet en casesamling til Miljøstyrelsen med mere end 35 case-eksempler (se ‘Udgivelser og præsentationer’ herunder)
  • Eva har erfaring med cirkulær forretningsudvikling inden for
    • tekstil og beklædning
    • møbelbranchen
    • industriprodukter
    • elektriske og mekatroniske produkter
    • vedvarende energi
    • affaldshåndtering
  • Har nyeste praktiske og teoretiske viden inden for cirkulær forretningsudvikling. Herunder indsigt i udfordringer og muligheder ved ressourceeffektive og cirkulære forretningsmodeller for B2C, B2B og B2G virksomheder
  • Eva har et stort fagligt netværk inden for virksomheders miljøarbejde, bæredygtighed og innovation at trække på, der bl.a. omfatter Aalborg Universitet, Lund Universitet og Delft’s Tekniske Universitet
  • Hun har stor erfaring med projektledelse

Udgivelser og præsentationer om cirkulær forretningsudvikling

  • Taler på European Environment Agency møde vedrørende potentialer ved og barrierer for cirkulære forretningsmodeller, København (2018)
  • Præsenterede erfaringer med cirkulær forretningsudvikling på European Roundtable on Sustainable Consumption and Production konference, Skiathos, Grækenland (2017)